
Chaneé & N'evergreen har netop vundet Dansk Melodi Grand Prix 2010, over Bryan Rice. Dermed blev det svensk old school Melodi Grand Prix, der vandt over det moderne radiohit, da danskerne valgte Danmarks repræsentant til Eurovision Song Contest 2010.
DR har netop afholdt Dansk Melodi Grand Prix i Gigantium i Ålborg, hvor DR lavede et show der overgik alt hvad de tidligere har lavet. Et kæmpe show, og 10 fantastiske sange - hvilket er yderst sjældent det er sket i en dansk finale! Danskerne havde mange forskellige muligheder for at vælge hvilken sang, der skulle repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest. Efter alle sangene var blevet fremført, blev Simone med sangen "How Will I Know" og Chaneé & N'evergreen med sangen "In a Moment Like This" sendt videre til den første semifinale, som Chaneé & N'evergreen vandt. Silas og Kat med sangen "Come Come Run Away" samt Bryan Rice og sangen "Breathing" gik videre til den anden semifinale, som Bryan Rice vandt. Men i den endelige afstemning faldt danskernes valg på Chaneé & N'evergreen og med deres meget traditionelle Melodi Grand Prix sang "In A Moment Like This" med fyrværkeri og vindmaskine.
Kilde: esconnet.dk / Foto: DR