Israel bliver repræsenterede af den 28 årige popsanger Harel Skaat. Han er en af tidens største sangere i Israel. Han har sunget siden han var helt lille, men slog for alvor igennem, da han i 2004 blev nummer to i "Kokhav Nolad" den israelske udgave i Idols. Nu står han klar til at forsøge at få sejren hjem til Israel for fjerde gang i Eurovision Song Contest.
Harel Skaat stiller op med sangen "Milim" som betyder ord.
Shalom Harel! Du er en af Israels mest succesfulde popsangere. Du har vundet mange priser, og udgivet flere albums. Hvorfor vil du gerne deltage i Eurovision Song Contest?
”Jeg har aldrig holdt meget af at få musikalske erfaringer. Jeg tror at det at deltage i en så stor international konkurrence, vil give en fantastisk erfaring.”
Hvad betyder Eurovision Song Contest for dig?
”Jamen Eurovision Song Contest er en stor og spændende oplevelse. Det at deltage og stå på scenen er en barndomsdrøm der går i opfyldelse.”
Hvad tænkte du første gang, du hørte sangen ”Milim”?
”Da jeg hørte det første udkast til sangen, var jeg på vej til at skulle give en koncert i Jerusalem. Jeg følte at sangen virkelig passede godt til mig. Lidt som en handske der giver min vokal og mine følelser en ekstra kraft.”
Sangen handler om at blive forladt, og kun stå tilbage med nogle ord Hvad betyder sangen for dig selv? Hvad vil du gerne fortælle Europa?”Desværre, døde min elskede bedstefar ugen før den nationale udvælgelse i Israel. Teksten i ”Milim” fik derfor en helt ny betydning for mig, på den hårde og smertefulde måde. Jeg vil gerne vise hvor meget kraft der er i denne sang og den tekst. Det er en kraft som vi alle kan relaterer os til, på forskellige tidspunkter i vores liv.”
Hvad er dine planer for sceneshowet i Oslo. Tror du det betyder meget med et stort og unikt sceneshow for at få stemmer?
”Jeg tror at sceneshowet i Eurovision Song Contest, bliver meget lig med det, der var i den israelske udvælgelse. Jeg vil hovedsageligt fokusere på sangen og den historie sangen fortæller. Men jeg er endnu ikke helt sikker på showet i Olso.”
Israel har vundet Eurovision Song Contest ikke færre end 3 gange i historien. Hvad er dit personlige mål i forbindelse med din deltagelse?
”Jeg vil meget gerne lave en god og spændende optræden. Men uanset hvad, så håber jeg selvfølgelig at blive den fjerde, der bringer konkurrencen til det hellige land.”
Musik har fyldt meget i dit liv, siden du var lille. Hvad er det musikken giver dig
”Musik giver mig glæde, sorg, kærlighed og alle de andre følelser jeg oplever som person. Det er det at optræde og lave musik, der har gjort mig til den person jeg er.”
Hvilke musikere har betydet mest for dig?
”Jeg kan ikke udpege en musiker som har haft større indflydelse på mig end andre, fordi hver eneste sanger, eller band jeg hører, bidrager med noget jeg værdsætter og beundrer. Jeg sætter pris på mange forskellige kunstnere inden for en bred vifte af genrer – lige fra klassisk musik over til mainstream pop og rock.”
Du har opnået meget af det, mange andre drømmer om. Men alligevel har du vel drømme om at nå videre, hvad drømmer du om, fremtiden vil bringe?
”Jeg drømmer om at komme ud og optræde og synge i mange forskellige lande, og gerne på forskellige sprog, foran et stort og forskelligartet publikum, fra hele verden. Drømme vil altid være der, når nogle bliver virkelige bliver andre født.”
Vi vil takke dig for at medvirke til dette interview og ønsker dig og Israel alt mulig held og lykke i Eurovision Song Contest.
| "And You", 2006 | "Milim", 2010 |
Carola Maria Häggkvist, den svenske sangerinde der mest er kendt som Carola, har deltaget i Eurovision Song Contest ikke mindre end 3 gange? Første gang var i 1983, hvor hun som 16 årig sang "Främling" til en tredje plads. I 1991 vandt hun Eurovision Song Contest med sangen "Fangad av en stormvind" og i 2006 prøvede hun igen med sangen "Invincibel", hun var dog overvindelig og endte på en 5 plads.


1990 blev året hvor Kirsten Siggaard deltog som solist for sidste gang. Det var året hvor Jørgen Olsen prøvede som solist med sangen "Berlin". Det var også året hvor Lonnie Devantier vandt med sangen "Hallo Hallo" og hele Danmark stemte med via telefon for første gang.