TRT meddelte tidligere at det bliver rockgruppen MaNga, som skal repræsentere Tyrkiet ved Eurovision Song Contest 2010 i Olso. Nu er MaNga klar med sangen, som har fået titlen "We could be the same". Tekst og musik er skrevet af gruppen selv. Sangen er i typisk MaNga stil.
MaNga fortalte forud for præsentationen af sangen på et pressemøde, at deres mål er at vinde, men de har ingen ide om hvordan chancerne for at hive sejren til Tyrkiet er.
TRT fortalte at stationen havde et samlet budget for Eurovision Song Contest 2010 på 200.000 Euro (1.450.000 dkr.) Men TRT søger stadig sponsorer der vil gøre det muligt at få noget promotion rundt omkring i Europa. Lige nu arbejdes der på det tøj gruppen skal have på, og om to uger, vil TRT starte med at optage musikvideoen til bidraget.
Danmark har vundet Eurovision Song Cnntest 2 gange i historien. Første gang var i 1963 hvor Grethe & Jørgen Ingmann sang "Dansevise" til tops. Den anden gang var i 2000 hvor Brødrene Olsen sang "Fly On The Wings of Love". Sidstnævnte sang blev i 2005 kåret til den sjette bedste sang i historien, da de europæiske seere kårede de bedste eurovision sange i anledning af Eurovision Song Contests 50 års jubilæum.


Dansk Melodi Grand Prix 1991 bød på mange sange der har fået kult status. Blandt andet "Med ekprestog til Kina", "Casino" og ikke mindst "Du er musikken i mit liv" en duet med en ung Annette Heick og Egil Edøen. Det var sidste år Birthe Kjær deltog som solist, men hun tabte til Anders Frandsen og sangen "Lige der hvor hjertet slår".